Ring til os:+45 61 68 71 18
Winehouse | Kvalitetsvine
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% rabat på første køb

DER ROSA
SCHUH SECCO
”Perlwein” – vores legendariske rosé med bobler fra Weingut Schuh. Ren livsglæde på flaske i sin solrige abrikosfarve. Bestil nu close
domaine petit
morgon château gaillard
Fantastisk, fadlagret og fyldig fransk rødvin velegnet til kylling, gris og lam. Bestil nu close
maison léon BAUR
PINOT GRIS
Halvtør frugtsødme elegant balanceret af god syre. Moden pære, fersken og honningmelon på flaske. Bestil nu close
Schmelzers Weingut Grüner Veltliner Exceptionelt lækker hvidvin produceret i komplet pagt med naturen i Burgenland i Østrig. Bestil nu close Winehouse LIVET ER FOR KORT TIL DÅRLIG VIN subdirectory_arrow_right Klik mig!

Velkommen til Winehouse!

En drøm er gået i opfyldelse! Winehouse har åbnet sin egen webshop! Vi har nu en platform, hvor vi kan dele vores passion for vin med andre, og hvor vores kunder hele tiden har et opdateret billede af, hvad vi har på hylderne. Det er fantastisk!

Vores koncept i Winehouse er import af vin fra små, unikke, europæiske producenter, som producerer vin af høj kvalitet, der står mål med prisen eller mere end det.

De fleste af vinene er enten økologiske, biodynamiske eller naturvine, og vi trækker hele tiden længere og længere i den retning.

Vi importerer mest muligt af vores sortiment selv og besøger vores producenter eller mødes med dem på vinmesser, når det kan lade sig gøre. Nogle producenter i vores sortiment er importeret til Danmark af andre danske importører, som vi arbejder sammen med.

Vores priser er lave og konkurrencedygtige, fordi vi som udgangspunkt er det eneste led mellem producenten og kunden, og fordi vores butik er virtuel. Vores lave pris er for antal, der kan deles med 6, fordi vi så ikke skal bruge tid på at åbne kasser og pakke om. Hvis du vil købe enkelte flasker, tillægger vi som udgangspunkt 20 kr. pr. flaske. Hvis vi har mindre end 6 stk. tilbage af en vin, er prisen den lave 6 styk-pris.

Vinen kan afhentes hos os i Glostrup, eller vi leverer den i hovedstadsområdet for 100 kr. Til resten af landet faktureres faktisk fragtpris. Skriv i din bestilling, hvor vinen må stilles, hvis vi skal levere, og du ikke er hjemme.

  • Topsælgere
  • Nye vine

Domaine Henri Latour et Fils - Meursault "Les Vireuils" (2018)

350,00 kr.

Château Thibeaud-Maillet - Thibeaud-Maillet (2015)

425,00 kr.

Château Thibeaud-Maillet - Thibeaud-Maillet (2016)

425,00 kr.

Celler Jan Vidal - Vita Vivet cava brut orgànic

100,00 kr.

Château Thibeaud-Maillet - Thibeaud-Maillet (2019)

405,00 kr.

Château Thibeaud-Maillet - Thibeaud-Maillet (2018)

405,00 kr.

Kövesd - Cuvée 45 (2022)

175,00 kr.

Schmelzers Weingut - Purpur TBA Druesaft

95,00 kr.

Om os: Historien bag Winehouse

Holdet bag Winehouse-familien: Sebastian, Casper og Kristoffer Leiholt

Det hele startede med en vintur til Frankrig i sommeren 1995 med en gammel ven i hans mors faldefærdige kassevogn. Vi kørte rundt et par uger og besøgte vingårde og smagte på vin, og min interesse for vin blev vakt. Da jeg nogle år senere hilste på min kærestes forældre, blev det hurtigt tydeligt, at vi delte interessen for vin. Det er siden blevet til utallige snakke om vin og smagninger af vin, da min kærestes forældre endte med at blive mine svigerforældre. Der kom også flere vinture, hvor vi har smagt, diskuteret og lært mere om vin.

Da min hustru, vores børn og jeg siden flyttede til Berlin for at bo og arbejde som diplomater for Danmark, havde vi aftalt, at vi for at lære Tyskland godt at kende kun ville drikke tysk vin i de tre år, opholdet varede. Vi overholdt ikke helt aftalen, men det gav os et fantastisk interessant indblik i tyske druer, vinområder og producenter på et tidspunkt, hvor de fleste danskere kun forbandt Tyskland med Autobahn og tysk vin med grænsekiosker, Liebfraumilch og billig Piesporter.

Vores kendskab og kærlighed til tysk vin bevirkede, at jeg efter hjemkomst til Danmark i 2016 begyndte at importere vin. Det startede med tysk vin og har siden bredt sig til andre europæiske lande, hvor vi importerer vin fra små, unikke, europæiske producenter, som producerer vin af høj kvalitet, der står mål med prisen eller mere end det.

Det handler om vin, men det handler også om fællesskab og om at lave noget sammen med dem, man holder af. Vi er tre familiemedlemmer, der står bag Winehouse, hvor vi fylder forskellige roller ud og bidrager med ting, vi hver især er gode til. Så Winehouse er ikke bare en vinbutik – det er også en familieting.

Her nærmest præcist 30 år efter vinturen til Frankrig i den faldefærdige kassevogn håber jeg, I synes om vores webshop og de vine, vi har til salg. Vi er altid interesseret i feedback om begge dele, og vi håber, vi kan hjælpe jer med at finde et godt vinmatch til enhver lejlighed. God fornøjelse herinde!

Casper Leiholt

Nyheder | Blogindlæg

Hvorfor købe vin hos os?

Kvalitetsstemplet

Alle vores vine er nøje udvalgt - kun de mest velsmagende passerer nåleøjet!

Levering

Vi pakker, sender og leverer hurtigt og effektivt. Bestil og modtag din vin i Storkøbenhavn inden for 3 hverdage uden for ferieperioder. Til resten af landet faktureres faktisk fragtpris, og vi aftaler nærmere.

Support

Vi er altid klar på en snak, hvis du har spørgsmål til vores produkter eller andet.

Søg efter produkter

Tilbage til toppen
Produkt tilføjet til kurv